Skrevet maj 31, 2018
af Bjarne Grum-Jensen

Vi har indgået et samarbejde med Dandanell Bike Rental på Mallorca, om at øge kendskabet til mulighederne i Wecylemore. Dandanell Bike Rental drives af danske Gitte og Brian Dandanell, der har været på Mallorca siden 2013.

I forbindelse med indgåelse af samarbejdet udtaler Brian Dandanell: ”Vi kan godt lide idéen bag Wecyclemore. Når du cykler sammen med ryttere, der har lokalt kendskab, får du bare flere og bedre oplevelser end når du kører alene. Her på Mallorca er der mange fantastiske cykeludfordringer, som du ikke finder uden at have lokale ryttere til at guide dig.”

Vi opfordrer såvel danske som udenlandske medlemmer til at besøge Dandanell og oprette ture samt dele oplevelser i Wecyclemore.

Hos Dandanell med cykelmekaniker Llorenc
Del på Facebook