Skrevet januar 12, 2017
af Bjarne Grum-Jensen

SONY DSC

Du får nu mulighed for at blive medlem af Team Diabetes-Wecyclemore (TDWCM) og træne samt cykle motionsløb sammen med andre medlemmer.

Samtidig cykler du mod diabetes – til fordel for dig selv og er med til at synliggøre sagen samt støtte op om at give mennesker med diabetes et bedre liv.

Alle er velkommen til at cykle med – med eller uden diabetes. Har du diabetes kan du dele dine erfaringer omkring cykling og diabetes med andre ligestillede.

Vi starter op så alle kan være med og målet er, at vi kommer op at køre med 25 km/t i snit til træning og til motionsløb.

Kontingent for årligt medlemskab kun 2.000 kr. inkl. moms

For dit kontingent får du følgende:

–1 sæt officiel TDWCM holddragt (cykeltrøje og BiB-shorts )

–Adgang til træning 2 gange om ugen

–Deltagelse på cykel motionsløb med TDWCM mod separat betaling

–Medlemskab af Diabetesforeningen

–Medlemskab i cykelnetværket Wecyclemore.com

–Socialt samvær med vand/øl efter træning

–10% rabat på alle produkter i Wecyclemore webshop

Der er pt. hold med hjemsted i Tåstrup, Hørsholm og Odense og udvider løbende, når vi får flere frivillige trænere.

Du tilmelder dig ved at gå i webshoppen og købe Medlemskontingent 2017.

Er du ikke allerede medlem af Wecyclemore tilmelder du dig her, det er gratis.

Optjen gratis medlemskab i 2018 – skaf sponsorater

Medlemmer støtter op om diabetessagen ved at gøre en indsats for at skaffe sponsorater og opfordres til at give en donation til Diabetesforeningen.

Skaffer du sponsorater til en samlet værdi på min. 12.000 kr. ekskl. moms, får du gratis medlemskab af TDWCM Veteraner i 2018. Veteran-pakken er den samme som ovenstående, dog uden BiB-shorts, der er samme model fra sæson til sæson.

Tilmeld dig allerede i dag til 2017-sæsonen eller kontakt holdkaptajn Bjarne Grum-Jensen på 21603595 eller bgj@wecyclemore.com såfremt du har spørgsmål til dit medlemskab.

PS. Du kan stadig nå at melde dig til at deltage på vores tur til München, og være med til at åbne Oktoberfesten. Der er deadline for tilmelding den 1. marts 2017 – læs mere her. Såfremt du tilmelder dig denne tur refunderes dit kontingent for 2017.

 

 

Del på facebook