Skrevet juni 20, 2017
af Bjarne Grum-Jensen

Vi skifter nu holdnavn til Team Wecyclemore – sammen mod diabetes.

Vi ønsker en styrket profilering af holdet og etablere flere hold de kommende år.  Med navnet ” Team Wecyclemore – sammen mod diabetes” ønsker vi at kommunikere, at vi cykler for sagen du kan deltage med eller uden diabetes. Holdets deltagere er typisk motionister med erfaring i cykling på landevej, hvoraf enkelte har diabetes. Vi forventer, at dette sammen med vores nye samarbejde med Bo Hamburger, som ambassadør for holdet, kan skabe en øget interesse for at deltage på holdet.

Vi er allerede i gang med rekruttering af ryttere og servicefolk til sæson 2018.  Du får mulighed for at træne med holdet, cykle motionsløb i Danmark og evt. deltage på Tour Europa til Prag eller Tour Danmark. Læs mere om holdet og tilmeld dig vort informationsmøde den 28. juni på wecyclemore.com.

Vi forventer navneskiftet er implementeret senest den 1. juli 2017 på vores hjemmeside, Facebook, materialer m.m., dog forsætter 2017-holdet under det nuværende navn resten af sæsonen.

Del på facebook